’Jeg kan ikke huske mine drømme – hvad skal jeg så med et kursus i at forstå dem?'
Jeg har fået en mail fra en læser.
Lad os kalde hende Mia :-)
Mia skriver:
’Hej Michael,
jeg synes, dit kursus i at forstå sine drømme lyder vildt spændende – problemet er bare, at jeg aldrig kan huske hvad jeg har drømt.
Hjælper kurset mig med at kunne det? Eller er jeg bare en af den slags mennesker, der ikke kan lære at huske mine drømme?
Godt spørgsmål, Mia har stillet der.
Faktisk er det et af de spørgsmål, jeg hører allermest:
Kan jeg lære at huske mine drømme?
Det korte svar er:
Ja.
Endda nemt.
I denne mail vil jeg give dig de 3 mest effektive metoder til at huske dine drømme.
Bare lige for at slå fast som det første; vi drømmer alle minimum 2 timer hver nat, hvorfor det eksempelvis er forkert at sige, at man aldrig drømmer.
Sandheden er dér, at man ikke kan huske dine drømme.
De tre mest effektive metoder til at huske dine drømme
1. Vis dine drømme interesse
Stedet at starte, er at vise dine drømme ægte interesse. Drømmene er egentlig på denne måde meget simple. De har brug for din kærlighed!
Den kan du vise ved at oparbejde en ægte interesse i dine drømme. Eksempelvis ved at tro på - at dine drømme indeholder rigtig mange af de svar du søger.
Dine drømme er på mange måder nogle skridt foran din vågne bevidsthed, hvorfor der i dine drømme, er rigtig meget brugbar viden at hente om dig selv, din livssituation, og (løsningen af) de problemer du eventuelt tumler med.
Mere lavpraktisk kan du starte med at sige til dig selv;
"Jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner. Jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner".
Forsøg at mene det, når du siger det. Og gør det gerne flere gange i løbet af dagen. Ikke mindst lige inden du skal sove.
Meget vigtigt; du kan ikke forcere det.
Hvis du presser for hårdt på - så vil du formodentlig ikke kunne huske dine drømme.
Så arbejd på at finde et balanceret og afslappet forhold til dine drømme. Så skal det nok komme.
2. Dokumentér dine drømme
Skriv den mindste smule du kan huske fra en drøm ned, hurtigst muligt efter du har haft den.
Eller indtal det på en diktafon (din smartphone har en diktafonfunktion indbygget). Om det så bare er en følelse du kan huske.
I det øjeblik du begynder at dokumentere dine drømme, vil du begynde at kunne huske mere og mere.
Og hav selvfølgelig pen/papir eller diktafon liggende klar frem for først at skulle finde det, måske midt om natten.
3. Arbejd med dine drømme
Arbejdet med dine drømme - processen med at forstå hvad de fortæller dig - er uden tvivl det, som vil gøre den største forskel i forhold til at huske dem.
Går du ind i arbejdet med dine drømme (det du kan huske fra dem), så kan jeg garantere dig, at du også meget bedre vil kunne huske dem fremadrettet.
Et element i dette arbejde er at forstå, at dine drømme handler om det, der er vigtigt i dit liv lige nu. Og derfor er en del af arbejdet med drømmen at finde det jeg kalder linket til vågenlivet.
Du kan spørge; hvordan er drømmen et billede på noget der sker i mit vågne liv lige nu? Hvorfor drømmer jeg det jeg gør - lige nu?
I forhold til at huske dine drømme er der meget mere du kan gøre.
Alt sammen noget som dækkes på Modul 3 af mit nye onlinekursus - "HUSK Drømmen" hedder det modul.
Faktisk vil jeg garantere, at hvis du efter kurset ikke kan huske dine drømme, så får du bare pengene tilbage.
Resten af kurset handler især om, hvordan du så skal forstå drømmenes sprog. Herunder alt det andet du kan gøre for at finde linket til vågenlivet.
Men også hvordan du grundlæggende skal forstå drømmenes sprog, billedsproget, og ikke mindst, hvad forskellige - måske ukendte personer - der optræder i dine drømme kan være billeder på.
Frem til d. 24. november kan du købe kurset til kun DKK 495,-