From: Michael Rohde <mail@michaelrohde.dk>
Subject: Gratis webinar: Kunsten at sove godt

De bedste metoder - og dét, der gør hele forskellen

Gode menneske,

jeg håber du, ligesom jeg, begynder at fornemme forårets komme. 

Lige i dette øjeblik skinner solen her hvor jeg sidder, og jeg synes altså, jeg kan mærke forårets optimisme boble i det indre.

Eller måske det blot er fordi jeg igen har sovet godt i nat?

Når vi får vores nattesøvn er vores humør bedre, og mere optimistisk.

Vi er mere selvværdsfulde, og vi evner at være mere fokuserede og nærværende.

Jeg er meget optaget af søvn for tiden.

Ikke mindst fordi jeg har fået øje på, at det er noget der forhindrer rigtig mange i at have god adgang til deres drømme.

Vi har reelt brug for at sove 7-9 timer hver nat.

(Og nej, du kan ikke "sagtens" klare dig med mindre, i hvert fald ikke uden det altså har konsekvenser for dig, på den ene eller anden måde).

For sådan en "drømmemand" som mig er det lidt pinligt at sætte ord på, men sandheden er altså denne:

Jeg har igennem en del år sovet meget dårligt, og det har taget mig rigtig lang tid at finde ud af hvorfor.

Jeg har fulgt diverse gængse, og i øvrigt velunderbyggede, søvnråd.

Råd som:

Stå op og gå i seng på samme tid.

Undgå kaffe efter kl. 14, og maks 3 kopper om dagen.

Sørg for at slukke din mobil (ingen skærm!) efter kl. 20.

Dyrk motion hver dag (ikke inden sengetid).

Og der er mange flere.

Inklusiv vigtigheden af at have et ryddeligt og dejligt soveværelse - med kølig sovetemperatur.

Men rådene har ikke virket.

Jeg har stadig sovet dårligt. 

Indtil jeg knækkede koden, og endelig forstod hvorfor jeg havde problemer med at sove.

Noget der gik dybere end "blot" at følge de gængse, men i øvrigt gode søvnråd.

Som en deltager på et søvnforedrag jeg holdt for nyligt sagde, netop som jeg skulle til at gå igang;

"Ja jeg er jo spændt på, om du kan fortælle os andet end at vi skal drikke mindre kaffe?"

Hun fik svar på tiltale, da jeg til samme foredrag delte de to metoder, som for alvor gør forskellen ift. at få den så eftertragtede og vigtige nattesøvn.

Metoder, som hjælper dig til at forstå hvorfor du ikke kan sove.

De metoder vil jeg gerne dele med dig på et gratis webinar jeg holder nu på lørdag kl. 16 (tilmelding nedenfor).

Webinaret er på engelsk (af hensyn til de mange der abonnerer på mit engelske nyhedsbrev).

Det varer 1½ time.

Det er gratis.

Og det er i øvrigt ikke et af de webinarer, hvor jeg forsøger at sælge dig alt muligt til sidst i webinaret.

Du tilmelder dig automatisk ved at klikke på linket her - eller på billedet:

The Art of Sleeping Well - Mar 5, 2022 04:00pm