Et område, som jeg løbende får mange spørgsmål på, er et meget specifikt område inden for drømmenes verden.
Nemlig gravides drømme.
Gravides drømme, er på mange måder et kapitel for sig.
Der er fuld knald på drømmene hos langt de fleste gravide, men drømmene er jo – som bekendt – ikke altid lige til at forstå.
Hvorfor de ikke altid giver mening for den gravide, der har dem.
Det vil jeg gerne lave om på.
Nemlig ved at skrive en bog om netop gravides drømme (hvilket jeg allerede er godt i gang med).
(Vil du gerne have besked, når bogen udkommer, så klik her).
Bogen vil bl.a. omhandle følgende:
- Hvorfor er der så meget knald på drømmene hos gravide?
- Hvad drømmer den gravide ofte om, og hvorfor?
- Hvad kan drømme hos gravide handle om?
Ikke mindst vil bogen handle om, hvordan den gravide så kan bruge forståelsen af sine drømme, til at forberede sig bedst muligt, på det liv der venter, når barnet kommer til verden (om det så er første, andet, tredje eller fjerne barn).
Både i forhold til deres egen rolle som mor.
Men også i forholdet til barnets (eventuelle) far, barnets bedsteforældre (egne forældre eller svigerforældre), og meget mere.
Hvorfor jeg har brug for din hjælp
For at bogen skal blive så levende og vedkommende som muligt, har jeg brug for nogle gode eksempler i bogen.
Og det er her, du kommer ind i billedet.
Kender du nogen der lige nu er gravid – eller er du det selv – så vil jeg meget gerne høre fra dig.
Især hvis du – eller vedkommende du kender – har en oplevelse af, af der er mange og intense drømme lige i øjeblikket.
Hvad er der i det for dig, eller den du kender?
Helt konkret vil jeg i løbet af december holde nogle 1:1-seancer, enten via Skype/telefon, eller fysisk her på mit kontor i København.
Præcis som jeg normalt gør det, når jeg hjælper andre til en meningsgivende forståelse af deres drømme.
Helt konkret – så vil jeg meget gerne modtage konkrete drømmebeskrivelser i tekstform.
Og jeg vil vælge ca. 20 drømme ud, og altså kontakte afsenderen af disse.
Konteksten i de samtaler jeg så har med drømmende gravide i december vil være graviditeten, og alt det, som denne sætter i gang hos den kommende moder (hvad end det så er første-, anden, eller tredje-…gangsfødende).
I disse 1:1-seancer vil jeg hjælpe den gravide til en meningsgivende tolkning af en måske ellers ”mærkelig” drøm.
Lige nu er arbejdstitlen på bogen;
”Hvorfor drømmer jeg hele tiden, at jeg slår min mor ihjel? – Om natlige drømme hos gravide – og betydningen af disse”
At drømme at man slår sin mor ihjel, kan ganske enkelt – selvom det er en voldsom drøm – være et billede på, at man lige nu er i gang med at finde ud af, hvordan man selv vil være mor.
Derfor gør man op med det indre mor-billede (det man psykologisk kalder den indre repræsentation).
Man slår hende (repræsentationen) ihjel, med målet om at finde sin egen måde at være mor på.
Som naturligvis stadig kan indeholde elementer af måden ens egen mor var mor på.
Men som altså også indeholder andre, nye, og især egne måder at være mor på.
Blot som eksempel.
SÅ – er du selv gravid, eller kender nogle der er det, så hører jeg meget gerne fra dig.
Mere specifikt – så vil jeg meget gerne modtage helt konkrete drømmebeskrivelser i tekstform.
Efterfølgende vil jeg som sagt vælge ca. 20 af dem ud, og så afholde en GRATIS tolkningsseance (1 -times varighed) med vedkommende, på et tidspunkt i december.
Sådan en seance koster normalt 1.200 kroner.
Til gengæld vil jeg så gerne bruge eksemplet i bogen – selvfølgelig anonymiseret
(ala ”en gravid kvinde drømte…”).
Jeg modtager eksempler og henvendelser per mail om dette frem til 25. november.
Og vender tilbage til de udvalgte d. 30. november.
Bare svar på denne mail (selvom adressen ser mærkelig ud), eller skriv til: