jeg håber du og dine kære har det godt og er trygge.
Som du ved sker der noget på mange måder noget helt ekstraordinært i øjeblikket.
Livet og hverdagen er for de fleste på mange måder meget anderledes.
Men der sker også noget andet og yderst interessant.
Måske du også har oplevet det?
På verdensplan tenderer mange til for tiden at bedre atkunne huske deres drømme (noget der i USA allerede er lavet spæde studier i).
Tildels fordi vi sover mere.
Men især fordi drømmene på mange måder bliver vildere og mere intense - afspejlende det, der lige nu sker dybt i os mennesker - på hele kloden!
Det er ikke på samme måde sket før, at mennesker over hele kloden tenderer til at have de samme drømme.
Drømme der handler enten konkret om Covid-19 (drømme om at blive smittet eller dø af virussen, afspejlende frygten at det skulle ske).
Eller drømme, der på anden måde er mere indirekte Covid-19-relateret.
Måske afspejlende følelsen af at være spærret inde/isoleret - det liv de fleste af os lever lige nu, og det afsavn det kan medføre.
Drømme om at noget udefrakommende truer din / din families sikkerhed.
(Og nede under dette ligger ganske enkelt frygten for at dø og for at miste, noget mange af os ikke på samme møde er blevet konfronteret med tidligere)
Drømmene kan også handle om økonomisk sikkerhed - og frygt for fremtiden ift. dette.
Som du ved er det sådan at når du taler om / beskæftiger dig med dine drømme, så kommer du oftest til at tale om noget meget vigtigt om dig selv, som du ellers ikke ville have talt om, hvis det ikke var for drømmene.
Og Covid-19-drømmene er der rigtig god grund til at tale om.
De sætter nemlig ord/billeder på alt det, som rumsterer i dig, og som derfor kan drive dig meget mere rundt i manegen (følelsesmæssigt) end du i vågentilstanden er bevidst om.
Hvilken igen f.eks. kan gøre, at du bliver mere stresset og angstfyldt end virkeligheden lige nu og her (i dette øjeblik!) berettiger.
Kan gøre, at du træffer daglige beslutninger på basis af frygt og angst (forståeligt nok!) - og knap så meget fra hjertet, og hvad der måske rationelt giver mest mening (hamstringen for nogle uger siden er et godt eksempel på det).
I de forskerkredse jeg er i har vi alle igangsat lokale undersøgelser hvor vi forsøger at indsamle Corona-relaterede drømme.
Det bliver for sådan en drømmenørd som mig enormt interessant efter krisen at kunne undersøge disse drømme nærmere - på tværs af alle lande.
Interessant at undersøge hvad vi var fyldt op af (ubevidst), og hvad der derfor styrede os i dagligdagen.
Derfor vil jeg også meget gerne høre fra dig hvis du har haft Corona-relaterede drømme.
Eller drømme hvor det er din opfattelse, at de har været Corona-relaterede.
Derfor en invitation til at deltage i den danske udgave af undersøgelsen via dette link (det tager ca. 5-10 minutter at svare på den):
Lektørudtalelsen er på mange måder en blåstempling af bogen, og ikke mindst afgørende for, om bibliotekerne vil indkøbe bogen til udlån.
I denne stod der:
"Hvis du arbejder med dine drømme, kan du opleve mere ro i graviditeten og måske også en lettere fødsel. Til vordende forældre er her blandt andet eksempler på typiske drømme i graviditeten og redskaber til at arbejde med dem.
En lettilgængelig og praktisk guide med eksempler mange gravide vil genkende, og det kan give forståelse og ro.
Læsevenlig, idet den er overskueligt sat op, med relevante index og fortalt i et frisk og pædagogisk sprog.
Til bibliotekaren: Anbefales indkøbt. Kan vække opsigt blandt graviditetsbøgerne."
Jeg elsker især den sidste kommentar :-)
Du kan købe bogen direkte hos mig (så skriver jeg gerne en hilsen i den) - og du kan købe den f.eks. hos Saxo.com - prisen er den samme: 269 plus forsendelse.
Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)