Jeg varsindssygt nervøs, for vi havde kun en uge til at få det til at virke.
1 uge til at få Jacob til at huske sine drømme.
Så skulle vi mødes og optage anden del af den første udsendelse.
Jeg håbede SÅ meget, at Jacob kunne huske nogle drømme. SÅ meget at jeg i et par dage ikke kunne sove.
Mit drømmeprojekt er livsvigtigt for mig.
Heldigvis var Jacob begyndt at drømme meget mere end han gjorde før.
Rettelse – han kunne pludselig meget bedre huske sine drømme.
Og det var i sig selv en KÆMPE åbenbaring for Jacob. Bare ved at følge nogle simple tricks, kunne han pludselig huske mange af sine drømme.
Men det, som især overraskede Jacob, var det, én af hans drømme gjorde for ham.
Den sidste nat inden vi skulle mødes, drømte Jacob en drøm, der indeholdt en idé til et nyt forretningskoncept, med fuld projektplan, milepæle med videre.
Det handlede kort sagt om transport for handikappede i København (tilfældigt havde Jacob en brækket fod, og gik rundt med krykker da udsendelsen blev lavet).
Jacob var helt oppe at ringe.
Og vildt chokeret.
Han havde fået en genial forretningsidé i en drøm, og den var tænkt nærmest til ende!
Hvis han ikke havde kunnet huske denne drøm, var ideen gået tabt.
Så hvad er pointen her?
Pointen er, at der er mange – som i rigtig mange – sindssygt gode ideer der går tabt, fordi de fleste af os ikke kan huske vores drømme.
At komme op med ”helt og aldeles ude-af-boksen”-løsninger på arbejdsmæssige – eller personlige - udfordringer, er en af de store fordele ved at interessere sig for sine drømme.
Og det er en af de primære årsager til, at jeg bliver booket af erhvervslivet (virksomheder/organisationer og personaleforeninger), HR- og ledernetværk, med videre – til at holde foredrag om drømme.
At det så altid er de andre fordele ved drømmearbejdet folk syntes er mest spændende (den stærkt øgede selvindsigt, bedre kærlighedsforhold med videre), ja det er hvad det er :-)
Måske din arbejdsplads – eller dit erhvervsnetværk - også går glip af rigtig mange, rigtig gode ideer, fordi de fleste af Jer ikke kan huske Jeres drømme?
Så lad os lave en aftale.
Jeg kommer ud og holder foredrag (eksempelvis 1-2 timer, eller en halv dag).