jeg ved det - det er lang tid siden du har hørt fra mig. Og det er der en ganske simpel grund til - jeg har haft travlt.
Især har jeg haft travlt med at skrive min kommende bog, som udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof senere på året.
(den kan du glæde dig rigtig meget til - det bliver en yderst værdifuld, forskningsbaseret bog, der hjæper dig til at udnytte de helt utroligt mange muligheder du har med dine drømme).
Men jeg har også haft travlt med andre ting. Bl.a. med foredrag på arbejdspladser (se det ret vilde billede længere nede i mailen). Og med at lave review af nye, kommende forskningsartikler.
Som forsker i drømme er det noget der følger med jobbet, og det er oftest enormt givende.
I går lavede jeg fx review af en undersøgelse fra et universitet i Hong Kong, hvor sammenhængen mellem drømme og det at være "resilient" blev undersøgt.
At være resilient kan beskrives som det at være "modstandsdygtig" eller "robust" ift. det livet byder en. Robust er dog et ord, der i en dansk kontekst har været ret udskældt.
Du kan fx ofte læse i et stillingsopslag at en arbejdsgiver gerne vil have at du er "robust".
Underforstået; at du kan klare at du i dette job bliver udsat for et ganske enkelt umenneskeligt pres. Og så er det også et lidt misforstået ord.
I en bredere forstand er det at kunne navigere og stå rimelig stærkt i det livet byder en ikke nogen dårlig egenskab.
At være robust når livet bider har for mig ikke noget at gøre med at "tage sig sammen", at "bide det i sig" - eller andre tilsvarende "du skal bare være en superwoman /superman"-sætninger.
Det har til gengæld meget at gøre med at være bevidstom hvad det vi oplever gør ved os.
Bevidst om, hvordan vi reelt har det i det liv, og ikke mindst det arbejde, vi navigerer i. For så bevidst at kunne forholde os til det og reagere inden vi fx går ned med stress.
Og lad mig straks slå fast - der er selvfølgelig ikke noget forkert i for en (kortere eller længere) stund at blive slået helt og aldeles omkuld af fx at miste en vi har kær.
Men i langt de fleste andre forhold i livet - arbejdspres, økonomiske bekymringer, følelser af mindreværd, kærlighed og parforhold - ja der vil det være guld værd at kunne nå at stoppe op og reagere bevidst - inden det går galt.
Da jeg læste forskningsartiklen, som i grove træk "bare" undersøgte sammenhængen mellem det at have intense drømme, og så evnen til at være "resilient" (robust), da slog det mig som lyn fra en klar himmel :
Det at forholde sig til indholdet af sine drømme, prøve at forstå dem, for så at kunne navigere meget mere bevidst i livet, er en fantastisk måde at blive meget mere "resilient" i livet på.
SÅ - glem ikke dine drømme - de er guld værd! (Vil du gerne igang med at huske og forstå dine drømme? Se nederst i mailen).
Og ja - i foråret har jeg haft nogle fantastiske foredrag på store som mindre arbejdspladser rundt i landet.
At bringe drømmenes potentiale ud i erhvervslivet er stille og roligt gået hen og blevet mit (livs-)kald.
Og lad mig bare slå fast; arbejdspladser er umådeligt klar til at tage imod drømmene som værktøj (ikke mindst givet den megen forskning der underbygger det, og som jeg i øvrigt altid starter mine foredrag med).
Ved en stor heldagsevent hos en større dansk arbejdsplads holdt jeg lige inden sommerferien to foredrag for 2 x 400 medarbejdere (og ledere) - og jeg fik virkelig god respons. Jeg havde selv en fest, og måtte desuden fælde en tåre - dybt rørt over at mærke den store interesse.
Min foredragskollega Anne Skare Nielsen, som også holdt foredrag, var så flink at tage et billede da jeg var på - det kan du se her:
(Jeg ville naturligvis elske også at inspirere dig og dine kolleger - se mere om mine foredrag her: Michaelrohde.dk, også på engelsk - skriv endelig også bare direkte til mig på hello@michaelrolsen.com).
Med ønsket om at du navigerer rimelig bevidst i det livet byder dig.
Michael
P.s. - Jeg har lige besluttet at sælge mit onlinekursus "`Drøm dig i live - Lær at huske, forstå og bruge dine drømme" til sommerpris; halv pris. Bruger du koden "SOMMER23" når du køber kurset (find kampagnekodefeltet under billedet af kurset) får du således 50% rabat (247 kr, normalt 495 kr) - prisen gælder i 8 dage (frem til torsdag næste uge).
Er du mere til at læse i en bog, så har jeg også skrevet "Sådan forstår du dine drømme" (udgivet på Dansk Psykologisk Forlag) - en bog der er gået hen og blevet en dansk best-seller. Den kan du købe her.
Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)