Subject:
Gør noget vildt - om at turde være dig selv
Og ny drømmegruppe i Viborg
Kære drømmer,
(for ny drømmegruppe i Viborg, læs nederst i mailen).
I mit arbejde med drømme støder jeg på overordentlig mange som kæmper med at blive, og være, dem selv.
"Du skal bare være dig selv!" siger man -
som om det var det letteste i hele verden.
"Ja - det vil jeg prøve på."
Men hvem er jeg?
Og hvad vil derfor sige, at være mig selv?
Mon det også er spørgmål, du går rundt med?
For mig er stedet at starte, at prøve at svare hudærligt på dette spørgsmål
- hvad indeholder jeg - egentlig?
Af gode og mindre attraktive sider.
Har jeg nogle hemmelige sider, eller drømme (altså drømme for fremtiden), jeg holder for mig selv?
Dette er det bedste udgangspunkt for at kunne blive den du er.
Stå ved den du er.
At udleve siderne - og være dig selv
Det næste er så -
at turde udleve det du indeholder. Tage de første skridt.
Og derfor stå ved dig selv.
Og i processen opleve, at dit selvværd og din selvtillid vokser betragteligt.
Det er nok ikke nogen overraskelse for dig, når jeg fortæller dig, at dine natlige drømme er en overordentlig god sparringspartner når det kommer til at opdage dig selv.
Faktisk den bedste sparringspartner.
Til at hjælpe dig blive - og være - dig selv.
Tag din egen medicin Michael!
Jo, jeg bruger meget mine drømme til at turde blive og være den jeg er.
Rigtig ofte har jeg i nyhedsbreve, radio- og TV-indslag, eksempelvis refereret til en drøm om en masse døde babyer der blev begravet.
En drøm jeg havde, natten efter jeg havde takket ja til at blive udstationeret i USA., og derfor blive i den karriere jeg havde været i gennem 6 år.
Drømmen gjorde det tydeligt, at jeg var i den for mig forkerte karriere.
Hvorfor jeg skiftede kurs.
Men at blive og være sig selv handler jo langt fra kun om være i den rigtige karriere.
Det handler lige så meget om alt muligt andet.
Sige hvad man mener. Gøre det man har lyst til.
(selvfølgelig i respekten for andre - men ikke på den måde, hvor du alt for meget krymper dig selv, og skjuler dig i mængden for at passe ind).
En af mine mere hemmelige sider - som jeg bestemt har gemt af vejen i mange år, og ikke talt så åbent om (og slet har ikke udlevet de sidste mange år), ja det er min musikalitet.
Og som "drømmemand" må jeg jo tage min egen medicin.
Stå ved den jeg er, og ikke gemme mig.
Min hemmelige drøm er eksempelvis at synge solo foran en masse mennesker.
(I parantes bemærket uden at være skide fuld samtidig).
For en uge siden tænkte jeg; hvad kan jeg gøre for at tage hul på den drøm?
Du kan da sætte dig med din guitar bag et kamera og en mikrofon - og synge, tænkte jeg.
For bagefter at ligge videoen på Facebook.
Og det gjorde jeg så.
Og det var faktisk slet ikke så skræmmende da jeg først gjorde det.
Jeg fik rigtig god respons på videoen - og endnu mere mod på at synge offentligt.
Som i øvrigt smittede af på alle mulige andre dele af mit liv, hvor mod var krævet, for at kunne lykkes med det, jeg gerne vil lykkes med.
- hvad jeg kan jeg gøre i dag for at blive og være den jeg gerne vil være (/den jeg er inderst inde)?
Selvom det bare er små skridt (eksempelvis at undersøge, om der findes et kursus i det, du gerne vil gå til i dit nærområde), så er det store skridt når handler om for alvor at turde
blive og være dig selv.
Ny drømmegruppe i Viborg
Som det sidste vil jeg gøre reklame for en drømmegruppe der opstartes i Viborg, af en af mine kursister. Tanken er at det skal være gratis, eller i hvert fald så billigt som overhovedet muligt..
På det netop afsluttede 6-ugerskursus i drømmearbejde deltog Bente Hansen, som umådeligt gerne vil starte en drømmegruppe op i Viborg. Dette fordi hun i kraft af kurset har fået rigtigt meget lyst til at dykke dybere ned i hendes drømme. Og ikke mindst holde fast i læringen fra kurset.
Ideen er, at låne nogle lokaler på biblioteket, og så mødes hveranden/hver uge et par timer, og snakke om hinandens drømme.
Jeg vil meget gerne være behjælpelig med input til, hvordan sådan en drømmegruppe kan køre - men i første omgang;
vil du gerne være med i denne gruppe, skriv til Bente på denne e-mail: duch_lassen@live.com. Så tager hun de nødvendige skridt.
Rigtig god weekend
Michael
Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)