Allerførst nogle lidt direkte, men vigtige spørgsmål til dig:
Er du (overvejende) glad?
Er du der i dit liv, hvor du gerne vil være?
Hvis ikke -
Hvad mener du er årsagen til, at tingene er som de er?
Det jeg synes er absolut mest interessant i dit svar på dette sidste spørgsmål er, hvorvidt du peger udad (på andre, dine omstændigheder med videre), eller om du peger indad.
På dig selv.
I sidste uge talte jeg med Malene.
Hun præsenterede mig for en længere liste over (eksterne) årsager til, at hendes liv ikke var helt, som hun gerne ville have det.
Og derfor også, at hun på sit arbejde ikke kunne være så god, som hun inderst inde godt ved hun er.
Og jo, objektivt set kan der bestemt være årsager uden for os selv til, at tingene er svære.
Men - når der for alvor opstår positiv udvikling i måden vi lever og har det på, så er det, når vi forstår følgende store sandhed:
Den største hindring for et gladere liv, er i de fleste tilfælde os selv.
Vores tanker (om os selv, om andre, om vores liv i det hele taget).
Vores følelser (som vi ubevidst lader os overmande af, og ikke tager kampen op med, men i stedet lader os køre i ring - eller ned i huller - af).
Malene havde objektivt set haft en udfordrende opvækst.
Men hun havde også i mange år hængt fast i en overbevisning om, at det var selvsamme opvækst skyld, at hun aldrig kom videre.
At hun ikke lykkedes på sit arbejde, og i sine parforhold.
At det hele blev ved at være nogetlort, som hun sagde.
Det var først i samtalen omkring hendes natlige drømme at hun forstod, at alle disse hindringer og barrierer for det gode liv, var nogle hun selv bar rundt på.
De eksisterede kun inde i hendes eget hoved.
Og Malene forstod også en anden stor sandhed:
At hun selv - ikke mindst i hendes natlige drømme - rummede svarene og løsningerne på, hvordan hun skulle bryde med dette mønster.
Og mere vigtigt forstod hun:
Hvis tingene skulle ændre sig, så var der kun én person at pege på som den ansvarlige:
Hende selv.
Det gjorde ondt.
Det var smertefuldt.
Men især var det enormt håbefuldt.
Håbefuldt, fordi Malene nu kunne se en vej ud af hendes lidelser.
Det var muligt at ændre på tingene, og hun skulle ikke længere vente på, at andre gjorde det (hvilket aldrig ville ske).
De ubevidste mønstre er også aktive på jobbet
I videoen nedenfor fortæller jeg om en drøm jeg havde, da jeg lige var blevet chef.
Om et ubevidst mønster, der dengang spændte ben for, at jeg kunne være den gode chef jeg havde mulighed for at være.
Vi er nået til video nummer 2 i føljeton'en om brugen af den ubevidste intelligens - vores natlige drømme - på en arbejdsplads.
(videoen er denne gang tekstet, så du kan følge med uden lyd - men selvfølgelig bedst med lyd).
Til dig, der abonnerer på mit nyhedsbrev, vil jeg være lidt mere åben ift. drømmen jeg fortæller om i videoen.
Jeg vil nemlig tilføje, at min mor - der optræder i drømmen - ofte var en lettere bitter kvinde i min opvækst.
Bare for at gøre en lang historie kort.
Og en større del af min barndom handlede bl.a. derfor om at skulle gøre hende glad, for at jeg selv kunne holde det hele ud.
En oplevelse, der også skulle influere på min evne til at være en god chef.
HUSK - du har altid muligheden for at booke mig til at komme ud og holde foredrag om ubevidst intelligens på din arbejdsplads.
Prisen for sådan et foredrag afhænger meget af kontekst, mængden af tilpasning med videre.
Bedste hilsner og god drømmearbejdslyst
Michael
P.s. - i forbindelse med at jeg lige nu gør en del ud af drømmenes relevans for arbejdspladsen, vil jeg også gerne tilbyde dig en rigtig god pris på helt selv at kunne dykke ned i drømmenes fantastiske univers.
Det kan du gøre i mit selvstudie-onlinekursus "Drøm dig i live!", hvor du lærer at huske, forstå og aktivt bruge dine drømme.
Prisen er normalt 1.195 kroner. Men du får som abonnent på mit nyhedsbrev lige nu hele 25% rabat (så prisen er 895 kroner).
