Subject:
Hvilken (stor) beslutning skal du træffe denne sommer?
Hej ,
ja det er jo ikke ligefrem fordi vejret i dag får en til at tænke på sol og sommer. Men hvis du allerede er gået på ferie kan det være at "indevejret" får dig til at tage de første skridt hen mod det som de fleste oplever i sommerferien; at de helt store spørgsmål trænger sig på:
- Skal jeg mon en helt anden vej i mit liv eller karriere? I givet fald, hvilken?
- Skal jeg blive i dette forhold, eller hvordan kommer jeg i det hele taget ind i et forhold?
- Hvad skal der mon blive af mig? Lidt mere positivt; hvad skal jeg bruge (resten af) mit liv på?
Sommerperioden er for mange den periode på året hvor de helt store spørgsmål kommer op at vende. Det er nemlig den periode hvor vi er bedst i kontakt med os selv. Mens jeg skriver dette kommer jeg til at tænke på en artikel jeg engang læste.
En journalist skrev en rapportage om nogle naturfolk. Nogle naturfolk som især ernærer sig af de dyr de selv kan fange. En dag løber journalisten efter en af naturfolkene, der til fods i super højt tempo jagter et dyr. Pludselig stopper jægeren op, går ned i hug, og sætter hænderne bag nakken mens han bukker hovedet forover.
Journalisten er dybt forundret, og spørger bagefter jægeren hvad han dog har gang i; hvorfor stopper han op på denne måde? Dyret er jo for længst løbet væk? Naturmanden svarer; jeg skal lige have min sjæl med.
BOM - den ramte mig. Ramte den dig?
Det at have vores sjæl - os selv - med i det vi gør, kan være svært i den dagligdag mange af os har; en dagligdag som er fyldt op af alverdens ting, og hvor tempoet er højt. En hverdag hvor vi sjældent sætter os på hug, folder hænderne bag nakken og bøjer hovedet forover - for at få vores sjæl med i det vi gør.
Men sommerferien er for mange - og måske også for dig - en periode hvor det faktisk lykkes at komme ned i gear. Hvor det faktisk lykkes dig at komme endnu bedre i kontakt med dig selv, hvem du er, og hvor du er på vej hen.
Måske du allerede har regnet ud hvor jeg vil hen. Især når jeg nu fortæller dig, at min hjemmeside og især symboloversigten i sommerferiemånederne juli og august, har væsentligt flere besøgende end resten af året. Det handler for mig at se helt sikkert om, at mange af os meget bedre kan huske vores drømme når vi er nede i gear (og i øvrigt sover mere :-)).
Vores drømme handler om det som er vigtigt i vores liv lige nu, og dine sommerferiedrømme kommer helt sikkert også til at handle om de store beslutninger du måske skal træffe denne sommer. Eller de andre store følelser og tanker der måtte rumstere henover sommeren.
Denne mail for at minde dig om at der er meget hjælp at hente i netop dine drømme - hvis målet er at træffe den for dig rigtige beslutning, og mon ikke det er målet?! Også selvom beslutningen kan være svær at tage, med alle de konsekvenser der følger af den. Budskabet her er meget simpelt - står du over for en vigtig beslutning her i sommerperioden - prøv at lytte til dine drømme!
Drømmene er især gode til at give os mod og håb når det gælder de store men svære beslutninger. Det kræver selvsagt at vi både kan huske - og forstå - dem, hvilket jo er det jeg er sat i verden til at hjælpe dig med. Hold i den forbindelse øje med mine mails henover efteråret - jeg har meget godt og nyt til dig som gerne vil gå dybere ind i arbejdet med dine drømme.
Rigtig god sommer - jeg håber du får nogle gode og indsigtsgivende drømme.
Michael
Michael Rohde Olsen / DreamAlive - Strandesplanaden 110, 1., 2665 Vallensbæk Strand, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)