Dine natlige drømme kan fungere som advarselslamper på stress
- videointerview Berlingske Tidende (se gratis med via link nedenfor/ingen betalingsmur!)
Til dig der har fulgt mig i nogle år, så ved du, at min rejse med drømmene har indeholdt mange spændende oplevelser.
Nogle af de helt store oplevelser for mig har været foredrag i Nuuk/Grønland ret tidligt på rejsen. Et stort foredrag på Glyptoteket i København med 600 deltagere (yikes jeg var nervøs! Men det gik godt). Udgivelsen af min første bog i 2015....
Aaamen altså, der har været HELT UTROLIGT mange stærke og gode oplevelser.
Mest af alt så har det absolut bedste ved rejsen været den voksende store dybe følelse af, at jeg i mit liv gør det jeg er sat i verden til.
At jeg følger min egen vej i livet.
Det sidste halve år er det blevet meget tydeligt for mig, at det som nu er mit kald og min vej, er at bringe drømmenes enorme potentiale ud i erhverslivet.
Jeg er jo oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business fra CBS (Handelshøjskolen i København), og har arbejdet i forretningsverdenen ("the corporate world") i 13 år.
Herunder ledelse i salg og marketing i et stort amerikansk medicinalfirma (inkl. arbejde/udstationering i Singapore og USA), samt undervisning i ledelse og projektledelse i konsulentbranchen.
Jeg sidder i disse dage og skriver på min "mission statement" on "Bringing the power of dreams to the corporate world".
Lad mig bare sige, at der er helt utroligt mange grunde til at tiden er inde til at forretningsverdenen får øjnene op for drømmenes værdi.
Ikke mindst kalder tiden på større mening i arbejdet, og på større hensyntagen til mennesker og til planeten.
I ledelsesfaget taler man om "compassionate leadership" (omsorgsfuld ledelse), og om "inclusive leadership" (inkluderende ledelse).
Man taler om et skifte væk fra "maskulin ledelsesstil" (som ikke har noget med køn at gøre), til større fokus på "feminin ledelsesstil" (målet er reelt en ligelig balance af begge dele).
At udøve den slags ledelse kræver stærkt bevidste ledere der ved hvem de er, og hvad de vil.
Og er der noget drømmene kan hjælpe ledere til, så er det det.
At Berlingske Tidende i stigende omfang begynder at skrive om drømme ser jeg desuden som et tegn på, at verden er klar til at tage imod drømmene som det fantastiske værktøj de er.
Se med i dette korte videointerview (klik på billedet nedenfor), om drømmene som stedet hvor krop og psyke taler sammen, og derfor også stedet hvor du typisk først vil blive advaret om hvis du kører dig selv for hårdt.
Advarsel om stress er én årsag til at erhvervslivet skal interessere sig for drømme.
Stærkt øget kreativet i problemløsningen, dyb selvindsigt hos ledere og medarbejdere samt større arbejdsmæssig trivsel er andre.
Husk, når du ser videoen, så hold så fast i, at drømme altid skal relateres til den enkeltes vågenliv / livssituation, og at betydningen derfor kan være forskellig fra person til person.
Bedste hilsner og god drømmeARBEJDSlyst
Michael
P.s. Forskningsbaseret foredrag på din arbejdsplads eller i dit erhvervsnetværk om større kreativitet, enorm selvindsigt hos ledere og medarbejdere, større trivsel på jobbet i det hele taget? Det er det den sovende intelligens - dine natlige drømme - kan. www.michaelrohde.dk / www.michaelrolsen.com. )
Du modtager denne email, fordi du den Nov 21, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)