i sidste uge var jeg igen ude og holde foredrag om ubevidst intelligens og drømme.
Denne gang for et netværk af kvindelige ledere, og vi kom bl.a. til at tale om teenageres og børns drømme.
I en pause tog en af deltagerne fat i mig.
To dage forinden havde hendes 10 årige datter haft en drøm, som hun fortæller sin mor om.
I drømmen giver hun sin mor en fin tegning af et hjerte.
Moderen tager imod tegningen - og river den i stykker!
...
Moderen blev meget ked af at høre om drømmen, og hendes første respons til datteren var at:
"det ville jeg da aldrig gøre i virkeligheden", altså rive en sådan tegning i stykker.
Vi taler så om drømmen moderen og jeg, og om hvordan drømmene jo taler i billeder.
Jeg nævnte for hende, at sådan en drøm eksempelvis også kunne være et billede på, hvordan hendes datter måske dagen forinden havde opsøgt hende - og måske fortalt noget vigtigt eller intimt - og så oplevet at blive afvist?
Moderen tænkte et par sekunder og blev så helt paf.
Hun kunne pludselig se, hvordan datteren netop aftenen før havde forsøgt at få hende i tale i køkkenet.
Hvordan det faktisk havde været vigtigt.
Men moderen havde dog haft fokus på noget andet lige dér (naturligt, og HEY, hvor jeg kender det!), og havde så hurtigt sagt at det har hun ikke tid til lige nu.
Moderen havde helt glemt det, og ikke fulgt op hos datteren.
Og nu blev hun bekymret for, hvad det egentlig var, datteren havde haft på hjerte.
For hun havde jo faktisk netop "revet tegningen i stykker" ved at ignorere hende, selvom hun sagde at det ville hun aldrig gøre.
Drømmene som kilde til nærhed med vores børn
På denne måde kan drømmene (vores egne og vores børns) meget direkte fortælle os noget vigtigt om relationen til vores børn.
Hvor tætte vi er på dem.
Hvor vi måske taler/går forbi hinanden.
Hvad der (egentlig) rører sig i vores børn - og i os!.
Og nej, det handler ikke om at skulle give os forældre endnu mere dårlig samvittighed.
Der er rigeligt med skriverier i medierne og andre ting der giver os det.
Det handler egentlig bare for mig om at illustrere en ekstremt vigtig kilde til stor nærhed og intimitet med vores børn.
Selvfølgelig med respekt for dem.
Det er jo altid en fin balance, og samtalen med børn om deres drømme skal ikke opleves forceret for dem.
Vil du også lære at forstå drømmenes fantastiske sprog - og komme (endnu) tættere på dit barn/dine børn?
