Er drømme(-tydning) ikke bare noget HOKUS POKUS?
Hvad du (formodentlig) ikke vidste om drømme - men hvad forskningen har fundet
Den mail er til dig, der stadig tvivler på, om det med drømme (/drømmetydning), egentlig har noget på sig. Om det ikke bare er én stor omgang humbug.
Men også til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad vi egentlig ved om drømme. Og om effekten af, at arbejde med dem.
Mailen er lidt lang, så hold ud!
For det første; det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg stadig gerne vil ud på din arbejdsplads, og fortælle om, hvad du og dine kolleger kan få ud af, at vise Jeres natlige drømme interesse.
(og bær i øvrigt over med de mange mails jeg sender i øjeblikket, den sidste i denne række af mails sender jeg meget snart. Hvis du gerne vil have mig ud på din arbejdsplads og tale om drømme kan du svare på denne mail, eller læse mere her. Husk, at hvis du booker mig inden d. 24. februar til at holde foredrag på et tidspunkt i 2017, så får du det ekstraordinært billigt)
Og så til sagen.
Kort sagt har forskningen fundet, at resultatet af at forstå sine drømme er
- væsentligt højnet selvindsigt (indsigt i egne styrker og udviklingsområder),
- større selvtillid, og
- bedre relationer til andre (herunder kolleger)*
Og er der noget der eksempelvis forbedrer en leders (og medarbejders) performance markant, ja så er det øget selvindsigt.
En forståelse af hvor, og hvordan, man er god (og så bruge det endnu mere), kombineret med en forståelse af, hvor man kan blive bedre.
(Rigtig mange ved faktisk ikke hvad de er rigtig gode til - gør du?)
Men et resultat af at huske, og forstå sine drømme, er også muligheden for at komme op med ekstraordinært kreative løsninger på de udfordringer I har på din arbejdsplads.
At løse problemer på den der ”helt-ud-af-boksen”-måde, er en af drømmenes hovedfunktioner, i drømmene er vi nemlig ikke begrænset af den vågne, bevidste/rationelle tænkning.*
Jeg har før fortalt, hvorfor det (lidt provokerende) formodentlig ikke er dig, der opfinder den ”næste Google” (søgemaskinen Google er bl.a. resultatet af en natlig drøm som Googlestifter Larry Page havde, en drøm han både kunne huske, og skrev ned).
(Og bare rolig - jeg kommer til forskningen igen lige om et splitsekund.)
Det er kort sagt formodentlig ikke dig, der opfinder den næste Google (hvad det så vil svare til i din virksomhed), fordi, at er du ligesom de fleste, så er du ikke så god til at huske din drømme.
(Googlestifter Larry Page er i dag aktiv fortaler for brugen af drømme også på arbejdet, hvilket jeg igen har beskrevet i dette indlæg).
Bare det, at du viser dine drømme interesse vil gøre, at hvis du lige nu har svært ved at huske dine drømme, så vil du formodentlig begynde at kunne huske dem. Sådan fungerer drømmene.
For at kunne huske dem, skal du interessere dig for dem.
Husk igen; vi drømmer alle to timer hver nat*, hvorfor det egentlig ikke er korrekt eksempelvis at sige, at man ”aldrig drømmer” – det er mere rigtigt at sige, at man aldrig kan huske sine drømme.
(Hvis du eller en du kender har svært ved at huske sine drømme, så prøv dette lille eksperiment; sig til dig selv flere gange i løbet af dagen; ”jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner, jeg vil gerne huske mine drømme når jeg vågner.” Gentag det også lige inden du falder i søvn, og forsøg i øvrigt at mene det når du siger det. Og se så, hvad der sker)
Så igen:
Hvad har forskningen fundet ud af ift. følgende spørgsmål:
Hvorfor drømmer vi?
Her er det vigtigt at forstå, at der grundlæggende findes to slags forskning i drømme; den biologiske drømmeforskning, og den psykologiske drømmeforskning.
I den biologiske forskning opnås resultater typisk ud fra hjernescanninger, fx målinger af hjernebølgefrekvens når vi sover, med videre.
Det undersøges eksempelvis i søvnlaboratorier, om der er konsekvenser af, at få frarøvet sin REM-søvn, også kaldet drømmesøvnen.
Her er det bl.a. fundet, at vi bliver grundlæggende dårligere til at løse kreative problemstillinger. Vi bliver kort sagt mindre kreative, hvis vi ikke får lov at drømme.
I den psykologiske forskning kigges der på; hvad drømmer vi egentlig om, og er der forskel hos mænd og kvinder? Og kort sagt; ja, der er forskel på hvad mænd og kvinder drømmer om.
Der kigges også på, hvor gode vi er til at huske vores drømme, og om er der forskel på mænd, kvinder og børn.
Og ja, også her er der forskel; mænd husker i snit ca. 2,53 drømme per uge, kvinder 3.24.*
Børn er op til 10 års alderen typisk rigtig gode til at huske deres drømme. Når børnene har nået denne alder, har de fleste af dem indirekte af deres forældre lært, at drømme ikke skal tages alvorligt, hvorfor de pludselig ikke længere husker dem særlig godt. (Piger husker dog drømmene bedre end drenge).
I den psykologiske drømmeforskning ses evnen til at huske sine drømme bl.a. som et resultat af, hvorvidt der i ens barndom er blevet vist interesse for drømme – talt om drømme – eller ej.
Drømmesocialisering kaldes dette felt.
Det at kunne huske sine drømme er altså i denne tænkning en mental evne, på linje med at køre i bil, eller tale et (fremmed-)sprog.
(I hvilket omfang er der i din barndom blevet vist ægte interesse for dine drømme – eller talt om drømme i det hele taget?)
Nogle vil lidt simpelt sige, at den biologiske drømmeforskning ser på drømmene ”udefra” (drømme er ”hjernebølger og kemi”), den psykologiske drømmeforskning ser på drømmene ”indefra” (drømme er bl.a. et udtryk for følelser, tanker og problemløsning; et udtryk for hvad der rører sig i os lige nu).
Så hvorfor drømmer vi?
Det er et spørgsmål der er mange bud på, og svaret afhænger bl.a. af, om du er biologisk, eller psykologisk drømmeforsker.
Som man spørger får man svar.
Det sjove er, at disse to felter lige nu nærmer sig hinanden rigtig meget, og bl.a. er de to retninger enige om følgende;*
- Vi drømmer for at huske bedre (hukommelseslagring)
- Vi drømmer for at blive bedre til noget, vi er ved at lære (e.g. tale et sprog, løse matematiske opgaver)
- Vi drømmer for at løse vores problemer (følelsesmæssigt og arbejdsmæssigt)
- Vi drømmer for at opretholde en (rimelig konstant) mental balance, og for ikke at have for store humørudsving.
I forhold til de to sidste kender de fleste det med at gå rimelig trist i seng, og så vågne op og være ”almindeligt glad” (her kan vi typisk have drømt noget godt, noget der har hjulpet os til at se mere positivt/anderledes på os selv og vores situation).
Men mange kender også det omvendte; at gå ”almindeligt glad” i seng, og så vågne op trist, eller edderspændt rasende, måske fordi vores partner lige har været os utro i en drøm.
I det sidste tilfælde er det fra en psykologisk vinkel tydeligt, hvordan drømmene også tager noget op, som vi ikke er så bevidste om.
Måske, at vi føler os usikre i vores forhold, men ikke helt vil erkende det/ikke reagerer på det.
Det er især de drømme vi har i ikke-REM-søvnen (jo vi drømmer også i ikke-REM-søvnen), der hjælper os til at huske bedre, og at lære noget vi er i gang med at lære.
Det er især REM-drømmene der bearbejder vores mere følelsesmæssige udfordringer, som altså i drømme bedst illustreres i billeder.*
Og så er det, at jeg er ved at få øje på, at denne e-mail er ved at blive alt for lang.
Derfor laver jeg en to’er (opfølgende artikel om forskningen i drømme) senere.
Her vil jeg gå mere i dybden med, hvad du kan få ud af at arbejde med – forstå – dine drømme (ifølge forskningen), og hvorfor.
Dér vil jeg også forklare, hvorfor jeg grundlæggende ikke kan lide ordet drømmetydning.
Måske jeg også laver en tre’er (om forskningen i drømme), for jeg har meget på hjerte.
Bh Michael
* Referencer anvendt:
Domhoff, G., ”The scientific study of dreams”, American Psychological Association, 2003
Wagner, U., Gais, S., Haider, H., Verleger, R., & Born, J. (2004). Sleep inspires insight. Nature (427), 352-355.
Hill, C. E., & Goates, M. K. (2004). Research on the Hill cognititive-experiential dream model. Dream Work in Therapy: Facilitating Exploration, Insight, and Action (pp. 245-288). Washington: American Psychological Association.
Diekelmann, S., & Born, J. (2010). The memory function of sleep. Nature Reviews Neuroscience, 114-126.
Schredl, M., & Reinhard, I. (2008). Gender differences in dream recall: a meta-analysis. Journal of Sleep Research, 17, 125-131.
Olsen, M. R., Schredl, M., & Carlsson, I. (2013). Sharing dreams: Frequency, motivations, and relationship intimacy. Dreaming, 23(4), 245-255.
Vedfelt, O., ”Drømmenes Dimensioner”, 2007
